23948sdkhjf

Dagligvarekæde runder 650 butikker: Direktør peger på to markante årsager hertil

Over 650 butikker. 

Så mange har detail- og dagligvarekæden Nærkøb A/S netop rundet. 

Fakta om Nærkøb A/S

  • Butikskæden Nærkøb A/S er en frivillig kæde bestående af 650 butikker fordelt over hele Danmark
  • Kædekontoret tilrettelægger al markedsføring, aktiviteter og kampagner i tæt samarbejde med industrien og de to tilknyttede grossister Dagrofa Logistik a/s og Sügro A/S
  • Grossisterne står for lager, logistik og fakturering af varer til medlemmerne af NærKØB.
  • Kæden består af både kiosker, nærbutikker, tankstationer, campingpladser og havnekiosker

Den første butik i kæden åbnede i 2001, og siden er altså over 650 butikker kommet til. 

I en pressemeddelelse beskriver Nærkøb-kæden, at det er "på grund af medlemmernes forandringsvillighed og deres evne til at tilpasse sig de lokale forbrugeres behov for bekvemmelighed og komfort", der er skyld i den konstante vækst i antallet af butikker. 

Administrerende direktør i Nærkøb A/S, Jens O. Bylling Jensen, er både "ydmyg og taknemmelig" for den tillid, som forbrugerne har vist kæden gennem årene. 

Han peger dertil på, at det er butikkernes lokale forankring og tilpasning til lokalområdets behov, der gør, at Nærkøb-kæden har succes og oplever vækst. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: dagligvarehandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.729